Ræve og affald i området

Foreningen har over de seneste uger modtaget henvendelse fra flere medlemmer, som har problemer med affald spredt omkring deres huse. Henvendelserne går samstemmende på, at problemet skyldes affald, som midlertidigt sættes i poser uden for huse, inden det skal videre til molokkerne. Ræve i området tager disse poser, hvorefter affaldet spredes til gene for alle i området.

Bestyrelsen vil henstille til alle medlemmer om ikke at stille affald uden for husene. derudover bør ræve ikke fodres.

Disse informationer bedes venligst videregivet til alle brugere af sommerhusene.